Blomstervænget II blev stiftet i 1986, samtidig med vore 2 naboforeninger Blomstervænget I og Blomstervænget III.

Boligerne ligger dels på Liljevænget og dels på Anemonevænget i udkanten af Asnæs.

Blomstervænget II består af 12 boliger, fordelt på 6 dobbelthuse med 2 boliger i hver.

Boligerne har forskellig størrelse, hhv. 64, 77 og 94 m2.

Der er en lille have til hver bolig.

Du kan se fotos af boligerne under menupunktet ”Galleri”.

Vi administrerer selv vores forening, og vi har en sund økonomi. Du kan se vore regnskaber under menupunktet ”Regnskaber”.

Vi kører p.t. ikke med ventelister, men hvis du er interesseret, så er du velkommen til at kontakte os. Se kontaktinformation under menupunktet ”Kontakt”. 

 

ASNÆS

Asnæs er en stationsby med knap 3.000 indbyggere, beliggende i Odsherred Kommune i Nordvestsjælland.

Asnæs byder på rigtig mange faciliteter, bl.a. børnehave, folkeskole, gymnasium, svømmehal, idrætshal, tennisbaner, bibliotek, kulturhus, ungdomshus og diverse museer.

Lidt uden for byen ligger Odsherred Zoo, og i nærliggende Fårevejle ligger en golfbane.

Indkøbsmulighederne er rigtig gode i Asnæs, idet der findes et stort delvist overdækket center med flere supermarkeder (Netto og Superbrugsen) samt en lang række butikker – apotek, mode, sko, isenkram m.m. Derudover huser centret også et par restauranter.

Transportmulighederne er også gode, da Asnæs er en station på Odsherredbanen med lokaltog til Holbæk og Nykøbing Sj. I bil er der ca. 25 km til Holbæk, 18 km til Nykøbing Sj., 35 km til Odden og 90 km til København. Der er 7 km til motortrafikvej med forbindelse til Holbækmotorvejen.

 Blomstervaenget 2